mandag den 9. oktober 2017

Quiltrally Midt-Nord 2017

Quiltrally Midt-Nord 2017 løb af stablen lørdag den 7. og søndag den 8. oktober 2017.

Vi havde kaffe og the på kanden og lidt sødt til ganen ... og kendte som ukendte kunder fra nær og fjern var med til at gøre weekenden rigtig hyggelig.

Vi havde masser gode tilbud, der var værd at køre efter, gratis Quiltrally mønster og spændende demos.

Lørdag havde vi besøg af Longarmquilter Brenda Sanders, der havde rabatkupon'er med til longarmquiltning.








Tak til Berit, Susanne og Maria der var så søde at tage lidt billeder for mig. Jeg var nemlig i København og fejre mine forældres Guldbryllup :-)



Søndag var det Anne Henriksen, der "underholdte" med den sjove Quick Curve Ruler





Tak til husfotografen der kiggede forbi søndag. Har du lyst til at se flere billeder fra Quiltrally, så kig forbi butikkens flickr-album 

Og ikke mindst tak til alle jer kunder, der var med til at gøre dette til et succesfuld arrangement og en god weekend :-)

søndag den 1. oktober 2017

Helene Juul Designs program for Quilt rally Midt-Nord 2017


Quiltrally Midt-Nord 2017


Lørdag 7/10 & søndag 8/10



Så er det tid til Quiltrally igen og vi glæder os til at se jer næste weekend, hvor vi som de andre deltagende butikker har åbent både lørdag og søndag fra kl. 9-17 (bemærk: fredag 6/10 LUKKET).

Vi har igen i år mange gode tilbud, som gælder hele weekenden:
·       Udsalgsreolen BUGNER af tilbudsstoffer til bare Dkk 50,- pr m (mindstesalg ½ m)
·       Køb 10 fqs (bland selv fra kurvene uanset pris) for Dkk 300,- (du sparer imellem Dkk 60,- og 100,-!). Bemærk vi skærer ikke fqs til dette tilbud.
·       Alle Sue Daley mønstre nedsat med 50% (vi har stadig mange forskellige, men de udgår af vores sortiment, så det er først til mølle)
·       Desuden et gratis blokmønster, der kan bruges til butikkernes fælles quilt med emnet ”blæst”.
Aktiviteter:
·       Lørdag 7/10 kl. 12-14 har vi besøg af engelske longarm quilter Brenda Sanders, der driver sin quiltevirksomhed DAISYQUILTSFORYOU  fra sit hjem på Djursland. Prøv at tjek Brendas blog ud, hvor du bl.a. kan se en quilt hun lige har syet og quiltet for sin søster ... og ikke mindst den skønne orange elefant, som hun har quiltet for Birthe, en af mine kunder.

      Brenda giver en lille Show & Tell lørdag og har nogle af sine quilts med og har i anledning af Quilt Rally ”vouchers” /gavekort med på longarmquiltning til 50% af normalprisen. Så har du en top liggende, som mangler quiltning, så tag den med, så du selv kan aftale quiltning med Brenda. Helene Juul Design vil fremover være ”pick up”/”drop off” sted for quilts, der skal quiltes af Brenda 😊

·       Meget passende har vi  derfor også lørdag -50% på alt bagsidestof i dobbelt bredde (2,75 m brede). Normalpriser fra Dkk 129,- for ensfarvede til Dkk 259,- for mønstrede, så her er altså også en god besparelse at hente

·       Søndag kl. 11-13 viser kommer Anne Henriksen forbi og viser, hvad man kan lave med den smarte Quick Curve lineal fra Sew Kind of Wonderful. Vi har søndag 20% rabat på denne lineal samt dens ”lillesøster” Mini Quick Curve Ruler samt alle de mange fine mønstre, som findes til.

·       Husk at få et af vores klistermærker til dit Quiltrally Pas (pas kan også udleveres hos os), så du er med i lodtrækningen om en af de flotte 3 gavekurve med gaver fra alle de deltagende butikker i Quiltrally Midt-Nord.

Vi har kaffe/the på kanden samt lidt sødt til ganen hele dagen …selvbetjening i vores lille køkken. Vi kan af pladshensyn desværre ikke tilbyde andet end vores gårdhave til at spise en evt. medbragt madpakke … hvis vejret tillader ;-)

Se evt. billederne fra sidste års Quiltrally på butikkens flickr-album

Vel mødt, vi glæder os til at se jer!



lørdag den 30. september 2017

Aurifil - tråd i verdensklasse!

Tråd er jo en helt videnskab ... og for mange også en passion .... og meningerne om, hvilken tråd, der er den bedste, er formodentlig mange.


Jeg har nok prøvet de fleste trådtyper på markedet (en af fordelene ved at arbejde i branchen ;-) og den italienske Aurifil tråd 50wt, der er en tynd men stærk bomuldstråd er min absolut favorittråd til al maskinsyning og maskinquiltning. Jo højere nummer, jo tyndere tråd. På denne side kan du læse, hvad Aurifil selv skriver om deres skønne tråd.

Da min hjemmeside er helt udenfor rækkevidde stadigvæk, har jeg her lavet en oversigt over, hvad jeg i skrivende stund (september 2017) har i butikken af Aurifil 50wt.

Aurifil 50wt, 1103 Burgundy
Aurifil 50wt, Medium Teal
Aurifil 50wt, 1130 Very Dark Bark
Aurifil 50wt, 1248 Dark Grey Blue
Aurifil 50wt, 2021 Natural White
Aurifil 50wt, 2026 Chalk
Aurifil 50wt, 2115 Lemon
Aurifil 50wt, 2120 Canary
Aurifil 50wt, 2220 Light Salmon
Aurifil 50wt, 2230 Medium Peony
Aurifil 50wt, 2250 Red
Aurifil 50wt, 2260 Wine
Aurifil 50wt, 2265 Lobster Red
Aurifil 50wt, 2310 Light Beige
Aurifil 50wt, 2420 Fleshy Pink
Aurifil 50wt, 2435 Peachy Pink
Aurifil 50wt, 2600 Dove
Aurifil 50wt, 2612 Artic Sky
Aurifil 50wt, 2692 Black
Aurifil 50wt, 4012 Cobber Brown
Aurifil 50wt, 4060 Silver Moon
Aurifil 50wt, 5005 Medium Turquoise

Pris Dkk 89,- / 3 stk Dkk 240,-

Sortimentet bliver løbende udvidet - hver gang jeg eller de søde piger, der syr for mig - mangler en farve, køber vi denne hjem til butikken. Skulle du være på jagt efter en særlig farve, så kontakt mig, jeg køber gerne specielle farver hjem. Aurifil tråden findes i hele 270 farver, så der er nok at tage af.

Jeg har selv en favorit, nemlig 2600 Dove som jeg stort set bruger til al sammensyning på maskine ... med undtagelse af, når jeg syr i meget lyse eller mørke stoffer. 4060 Silver Moon er perfekt til quiltning af de fleste projekter ... især hvis du har brugt mange forskellige farver i projektet og derfor har svært ved at vælge trådfarve. 

Jeg ved godt, at det ikke er den billigste tråd på markedet, men jeg vil vove påstanden, at det er den bedste. Der er 1422 yard/1300 meter tråd på disse spoler, så de rækker ret langt - og da det er en rigtig god bomuldstråd, kan den naturligvis også bruges til håndsyning og både maskin- og håndapplikation samt til quiltning på maskine. 

Siden er sidst opdateret 4. oktober 2017

søndag den 13. august 2017

Kursusprogram for efterår 2017


Jeg håber alle mine gode kunder og kursister har haft en dejlig sommer ... på trods af at den IKKE skriver sig ind i historien for sine solskinstimer! ;-)
Selvom det kun er august, føles det næsten allerede som efterår med al den vind og regnbyger, der kommer og går.

Klik på linket HER for at finde programmet for efterårets kurser og cafeer.
Vær opmærksom på, at der er de pladser, der er ... så tøv ikke for længe med tilmeldingen. Her gælder "først til mølle" princippet :-)

Send mig en mail på helene@helenejuul.dk for at melde dig til. Lad være med at rykke mig, hvis jeg ikke STRAKS svarer. Der plejer at være run på tilmeldingerne den første uge ... og jeg vender tilbage til dig, så snart jeg har overblik. Der er ingen kurser og cafeer før i september pga Træf.

OBS: Der tages forbehold for evt. tryk/tastefejl ;-)

Datoer for efterårets pw-cafeer

Patchwork café: Tirsdag 5. september kl. 19-22

Patchwork café: Torsdag 21. september kl. 19-22

Patchwork café: Mandag 2. oktober kl. 19-22

Patchwork café: Tirsdag 24. oktober kl. 19-22

Patchwork café: Torsdag 2. november kl. 19-22

Patchwork café: Mandag 20. november kl. 19-22

Patchwork café: Mandag 4. december kl. 19-22

Patchwork café: Onsdag 13. december19-22

Patchwork café: Torsdag 21. december kl. 19-22



Bemærk: Min. 6 deltagere for at en café aften bliver afholdt! Må jeg aflyse, får du selvfølgelig pengene tilbage!


Patchwork caféerne er et kreativt og hyggeligt forum for patchworkpiger, der måske mangler nogle at
sy sammen med. Der foregår ikke egentlig undervisning på patchwork caféen, men der er gensidig inspiration og hjælp til dem, som trænger et puf til at komme videre … og forhåbentlig masser af snak og hyggeligt samvær. Hver (aften) patchwork café har en varighed af 3 timer og der serveres kaffe/the ad libitum & kage eller andet sødt.

Vores Patchwork café er utrolig populær og bliver hurtig overtegnet, da vi ikke kan være flere end max. 10 personer, så betænk dig ikke for længe, før du melder dig på. Tilmelding er bindende; dvs. du får ikke dine penge tilbage, hvis du afmelder eller ikke møder op. Af pladshensyn kan man IKKE sy på maskine til café!

BEMÆRK: MAN KAN IKKE SELV OVERDRAGE SIN PLADS TIL EN ANDEN, HVIS MAN ER FORHINDRET! ET EVT. BYTTE SKAL GÅ IGENNEM MIG, DA DER KAN VÆRE ANDRE PÅ VENTELISTE!


Tilmelding kan ske i butikken i kolt eller pr. mail: helene@helenejuul.dk

Bemærk: Betaling straks ved tilmelding! (jeg sender en faktureringsmail med betalingslink)



Arrangementer i butikken & div. begivenheder

 hvor Helene Juul (og evt. butik) deltager


Dansk Patchwork Forenings Træf i Skærbæk: 26. + 27. august 2017

Tjek tilbage for opdateringer!

torsdag den 13. juli 2017

Tula (Pink) torsdag

De af jer, der følger mig på FB og instagram har måske lagt mærke til, at jeg i denne uge (og formodentlig de kommende ferieuger) sætter fokus på forskellige produkter i ugens løb?

I mandags var det Mandagens Mønster, "Rævemat" dækkeservietter af Northern Quilts, i tirsdags var det Tirsdagens Tips, hvor jeg viste den smarte Add-a-Quarter lineal og hvordan jeg bruger den til at trimme sømrummene på min de log cabin blokke jeg syr på i øjeblikket. I går var det Onsdagens Oase; et LÆKKERT sommergrønt stofbundt.

I dag er det så Tula Torsdag og jeg vil rette jeres opmærksomhed på en meget dygtig stofdesigner, Tula Pink som designer stof for det amerikanske firma Free Spirit.


Tula er kunstuddannet og hendes illustrationer har sin helt egen letkendelige fabulerende og drømmeagtige stil, hvor dyr ofte spiller en stor rolle. Hvis man skal sammenligne hende med nogen, så er Kaffe Fasset vel den som kommer nærmest ifht. det orgie af farver og mønstre, som man ser på Tula's designs ... og så alligevel, hun ER sin egen.

Hos Helene Juul Design har vi pt. et udvalg af 3 forskellige Tula Pink kollektioner på lager. Stofferne er som de fleste pw-stoffer 110 cm brede og koster Dkk 149,- pr. meter eller 36,- pr. fq (50x55 cm).
Det rigtig lækre ved Tula Pinks kollektioner er, at de kan mixes og matches på tværs af kollektionerne. De passer bare SÅ GODT sammen ... og så er de FANTASTISKE at fuzzy-cutte i.

Spirit Animal kollektionen, Pris Dkk 160,- pr meter

Otter and Chill i farven sunkissed

Petal Heads in Sunkissed

Stone Cold Critters i farven Star 

Re Tweet i farven Sunkissed


Tabby Road kollektionen, Pris Dkk 149,- pr meter

Disco Kitty i farven marmalade skies

Tent Stripe i farven marmalade skies

Cat Snacks i farven marmalade skies

Lucy i farven Strawberry fields

Furball i farven Strawberry fields


Eden kollektionen, Pris Dkk 149,- pr. meter

Crouching Tiger i farven tourmaline

Deity i farven mojito

Wildflower i farven tomato

Henna i farven mustard seed

Henna i farven cerise

Mosaic i farven Magenta




Slow & Steady kollektionen, Pris Dkk 160 pr. meter

Clear Skies i farven Strawberry Kiwi

Grandstand i farven Strawberry Kiwi

Clear Skies i farven Orange Crush

Grandstand i farven Orange Crush


True Colors kollektionen, pris Dkk 149,- pr. meter


Lazy Stripe i farven Sky

Daisy Buds i farven Wisteria

Elizabeth kollektionen, Pris Dkk 149,- pr. meter

Elizabeth i farven tart

Tent stripe i farven tart