søndag den 13. august 2017

Kursusprogram for efterår 2017


Jeg håber alle mine gode kunder og kursister har haft en dejlig sommer ... på trods af at den IKKE skriver sig ind i historien for sine solskinstimer! ;-)
Selvom det kun er august, føles det næsten allerede som efterår med al den vind og regnbyger, der kommer og går.

Klik på linket HER for at finde programmet for efterårets kurser og cafeer.
Vær opmærksom på, at der er de pladser, der er ... så tøv ikke for længe med tilmeldingen. Her gælder "først til mølle" princippet :-)

Send mig en mail på helene@helenejuul.dk for at melde dig til. Lad være med at rykke mig, hvis jeg ikke STRAKS svarer. Der plejer at være run på tilmeldingerne den første uge ... og jeg vender tilbage til dig, så snart jeg har overblik. Der er ingen kurser og cafeer før i september pga Træf.

OBS: Der tages forbehold for evt. tryk/tastefejl ;-)

Datoer for efterårets pw-cafeer

Patchwork café: Tirsdag 5. september kl. 19-22

Patchwork café: Torsdag 21. september kl. 19-22

Patchwork café: Mandag 2. oktober kl. 19-22

Patchwork café: Tirsdag 24. oktober kl. 19-22

Patchwork café: Torsdag 2. november kl. 19-22

Patchwork café: Mandag 20. november kl. 19-22

Patchwork café: Mandag 4. december kl. 19-22

Patchwork café: Onsdag 13. december19-22

Patchwork café: Torsdag 21. december kl. 19-22



Bemærk: Min. 6 deltagere for at en café aften bliver afholdt! Må jeg aflyse, får du selvfølgelig pengene tilbage!


Patchwork caféerne er et kreativt og hyggeligt forum for patchworkpiger, der måske mangler nogle at
sy sammen med. Der foregår ikke egentlig undervisning på patchwork caféen, men der er gensidig inspiration og hjælp til dem, som trænger et puf til at komme videre … og forhåbentlig masser af snak og hyggeligt samvær. Hver (aften) patchwork café har en varighed af 3 timer og der serveres kaffe/the ad libitum & kage eller andet sødt.

Vores Patchwork café er utrolig populær og bliver hurtig overtegnet, da vi ikke kan være flere end max. 10 personer, så betænk dig ikke for længe, før du melder dig på. Tilmelding er bindende; dvs. du får ikke dine penge tilbage, hvis du afmelder eller ikke møder op. Af pladshensyn kan man IKKE sy på maskine til café!

BEMÆRK: MAN KAN IKKE SELV OVERDRAGE SIN PLADS TIL EN ANDEN, HVIS MAN ER FORHINDRET! ET EVT. BYTTE SKAL GÅ IGENNEM MIG, DA DER KAN VÆRE ANDRE PÅ VENTELISTE!


Tilmelding kan ske i butikken i kolt eller pr. mail: helene@helenejuul.dk

Bemærk: Betaling straks ved tilmelding! (jeg sender en faktureringsmail med betalingslink)



Arrangementer i butikken & div. begivenheder

 hvor Helene Juul (og evt. butik) deltager


Dansk Patchwork Forenings Træf i Skærbæk: 26. + 27. august 2017

Tjek tilbage for opdateringer!

torsdag den 13. juli 2017

Tula (Pink) torsdag

De af jer, der følger mig på FB og instagram har måske lagt mærke til, at jeg i denne uge (og formodentlig de kommende ferieuger) sætter fokus på forskellige produkter i ugens løb?

I mandags var det Mandagens Mønster, "Rævemat" dækkeservietter af Northern Quilts, i tirsdags var det Tirsdagens Tips, hvor jeg viste den smarte Add-a-Quarter lineal og hvordan jeg bruger den til at trimme sømrummene på min de log cabin blokke jeg syr på i øjeblikket. I går var det Onsdagens Oase; et LÆKKERT sommergrønt stofbundt.

I dag er det så Tula Torsdag og jeg vil rette jeres opmærksomhed på en meget dygtig stofdesigner, Tula Pink som designer stof for det amerikanske firma Free Spirit.


Tula er kunstuddannet og hendes illustrationer har sin helt egen letkendelige fabulerende og drømmeagtige stil, hvor dyr ofte spiller en stor rolle. Hvis man skal sammenligne hende med nogen, så er Kaffe Fasset vel den som kommer nærmest ifht. det orgie af farver og mønstre, som man ser på Tula's designs ... og så alligevel, hun ER sin egen.

Hos Helene Juul Design har vi pt. et udvalg af 3 forskellige Tula Pink kollektioner på lager. Stofferne er som de fleste pw-stoffer 110 cm brede og koster Dkk 149,- pr. meter eller 36,- pr. fq (50x55 cm).
Det rigtig lækre ved Tula Pinks kollektioner er, at de kan mixes og matches på tværs af kollektionerne. De passer bare SÅ GODT sammen ... og så er de FANTASTISKE at fuzzy-cutte i.

Slow and Steady kollektionen

Disco Kitty i farven marmalade skies

Tent Stripe i farven marmalade skies

Cat Snacks i farven marmalade skies

Lucy i farven Strawberry fields

Furball i farven Strawberry fields


Eden kollektionen

Crouching Tiger i farven tourmaline

Deity i farven mojito

Wildflower i farven tomato

Henna i farven mustard seed

Henna i farven cerise

Mosaic i farven Magenta




Slow & Steady kollektionen

Clear Skies i farven Strawberry Kiwi


True Colors kollektionen


Lazy Stripe i farven Sky

Daisy Buds i farven Wisteria

Elizabeth kollektionen

Elizabeth i farven tart

Tent stripe i farven tart

søndag den 2. juli 2017

Sommerferie! :-)


Så er det endelig blevet min tur til at holde ferie!
Den er ekstra tiltrængt i år, hvor jeg har haft afgangsprøver med mine 9. klasser. Det har været en sej omgang med alle de prøver - men også mentalt hårdt at skulle sige farvel til de dejlige unge mennesker, som har været "mine" børn i 5 år. Jeg kommer til at savne dem helt vildt!

Butikken i Kolt er lukket hele juli - men bortset fra min sædvanlige første uge hos mine forældre på Lolland - står den på ferie på hjemmematriklen. Der er jo en vis person, som allerede i februar skød sit feriebudget af på en HELT IGENNEM FANTASTISK rejse til Savannah, Georgia, USA (som man forøvirgt kan læse mere om i Kludemagasinet, der netop er kommet på gaden).

Jeg håber derfor på en dejlig sommer a la den på billedet herover ... men indtil videre lover  det ikke for godt. Jeg skal dog sy og sy og sy ... og det kan man heldigvis også gøre indendørs ;-)

Skulle det ske at du er turist i sommerlandet og havde håbet at besøge butikken, så kan du prøve at kontakte mig. Jeg åbner gerne, hvis det ellers passer ind i mine planer.

Butikken åbner igen fredag 4. august. God sommer allesammen :-)

Quiltehilsener Helene

fredag den 12. maj 2017

Butikken lukket i Bededags-ferien 12. + 13. maj

Kære kunder og andet godtfolk
Butikken er lukket i dag fredag og i morgen lørdag grundet Bededagene.

Ønsker alle en lang og god weekend,
Helene


onsdag den 22. marts 2017

Hip Hurra ... det er vores fødselsdag!

På lørdag holder vi butikkens 11 års fødseldag.
Det er nemt for mig at huske denne dato, da butikken og jeg deler fødselsdag. Jeg åbnede nemlig min allerførste lille fysiske butik i Hørning den 27. marts 2006. Siden da har jeg altid holdt butikkens efterhånden traditionelle fødseldagsudsalg på den lørdag, der ligger tættest på den 27. marts.

På lørdag den 25. marts er der derfor EKSTRAORDINÆRT åbent fra kl. 10-15. Vi har kaffe og the på kanden og lidt sødt til ganen .... og naturligvis er der også et par gode tilbud at køre efter :-)

På lørdag er der -20% på ALT stof. Med ALT stof menes ALT STOF:

  • Metervarer (mindste salg 1/2 m)
  • Alle fat quarters/30 cms stykker i kurvene
  • Alle pre-cuts (charm pakker, jelly rolls mm) 
  • Alle stofpakker butikken selv har sammensat
  • Udsalgshylden er som sædvanlig proppet med stof nedsat til Dkk 50,- pr meter. Herfra trækkes lørdag YDERLIGERE 20% (bemærk mindstesalg 1 m)

Vi glæder os til at se jer,
Helene & pigerne

torsdag den 9. februar 2017

Butikken i Kolt lukket for Vinterferie i HELE uge 7 + 8

Kære kunder
Den kommende weekend (fredag 10. + lørdag 11. februar) er sidste chance for at besøge butikken i Kolt inden den lukker for Vinterferie i 2 uger!


Der er masser af nye og dejlige sager i butikken .... bla. nye bøger fra Petra Prins, Judy Newman og Margreth Mew fra det franske forlag Quiltmania. Pris pr. stk 350,-

Og den superlækre Sunprint 2017 kollektion fra Alison Glass 


Pris Dkk 165,- pr meter

Disse nye varer er netop et godt eksempel på at Helene Juul Design (som vores motto siger) er butikken for både den traditionelle og den moderne quilter :-)


søndag den 29. januar 2017

Circle of Sisters BOM



Vanen tro kører vi med mere end én BOM hos Helene Juul Design ... og det gælder naturligvis også i år :-)

Vi har i de sidste mange år haft en på alle måder "stor" BOM (både i omfang/"areal" og sværhedsgrad mm) i klassisk stil, opsyet i 1800-tals reproduktionsstoffer og enten designet af mig eller af en dygtig international designer. Fra de senere år kan bl.a. nævnes "Mrs. Billings", "Robin's Nest" og "Stonefields".

I år er det quilten "Circle of Sisters", der er emnet for vores store repro-BOM

str. 81" x 81" (ca. 205 x 205 cm)

"Circle of Sisters" Quilten er inspireret af en vintage quilt fra australske Karen Style’s egen quiltsamling. Originalen er syet i 1940-50’erne og er en glad og finurlig quilt fyldt med sjove stoffer. Karen har genskabt quilten ved at bruge moderne teknikker og har til formålet fået fremstillet specielle akrylskabeloner beregnet til syning i hånden på amerikansk. Disse er inkluderet i mønsteret. BEMÆRK: Du kan altså IKKE sy denne BOM i hånden over pap ... med mindre du selv finder ud af at tegne den op ;-)

Karen har reproduceret sin version i smukke 1800-tals reproduktionsstoffer … og det samme har vi valgt at gøre. Her ser du den første af de 9 blokke du skal sy, hvis du melder dig til denne BOM


Det er dygtigte Anne Henriksen, der syr denne BOM for butikken - og som en ekstra hjælp til at komme igang med projektet, er der mulighed for at komme på en "Tips & Tricks" kursusaften med Anne onsdag den 1. marts (BEMÆRK: NY DATO) kl. 19-22, pris Dkk 99,-. 

Både Karen Styles og jeg ELSKER at bruge mange farver og stoffer ... nok også en af grundende til at vi elsker antikke quilts ... og du får selvfølgelig også mange dejlige farver og stoffer at lege med i denne BOM ... faktisk mere end 13meter stof i alt ;-)

Her er et par billeder af de fine 1800-tals stoffer Anne blander med sikker hånd


En lækker blanding af varme og kolde farver, fine 1800-tals reproduktioner fra førende designere og producenter som Windham, Marcus Brothers, moda og en del Dutch Heritage stoffer fra Petra Prins


Gyldne, pink, røde, violette, blå, grønne og sorte stoffer a la disse på billederne ... idet det må bemærkes at du det jo KAN ske, at vi løber tør for de VISTE stoffer her, men så finder vi SELVFØLGELIG lign. fine stoffer til erstatning.

Da der meget udsædvanligt er gult bundstof på denne quilt (hvildet var DET jeg faldt for), så bliver det jo en en GUL quilt … og hvis det SKULLE være DET som afholdt dig fra at hoppe på denne BOM, så er det SELVFØLGELIG muligt for os at finde en anden gennemgående farve til bund i blokke og baggrund for dine cirkler :-)

Og så til alt det praktiske ifht. opstart, pris mm...

Vi starter op i starten af marts måned (de som evt. melder sig på Annes Tips & Tricks kursus får deres første pakke den aften).

Første pakke indeholder alt baggrundsstof = 3 meter mønstret og 1,5 m ensfarvet samt stof til første blok + mønster.
Pris Dkk 1150,- + evt. porto, hvis det skal sendes

2.-9. pk. indeholder de stoffer du skal bruge til denne måneds blok (BEMÆRK: Nogle af stofferne skal bruges et par gange for at give sammenhøringhed og harmoni i quilten).
Pris pr. pk Dkk 159,- + evt. porto, hvis det skal sendes

Samlet pris for denne BOM inkl. mønster, Dkk 2422,- + evt. porto

Hertil kommer evt. udgifter til kant, hvis du ønsker dette samt vat, bagsidestof samt lukkekant, som IKKE er inkluderet i prisen!

Skulle du have lyst til "bare" at købe mønsteret uden stof, kan det naturligvis også lade sig gøre. Pris Dkk 395,-. Men BEMÆRK dog at du skal BESTILLE mønsteret, for at være sikker på at jeg har et til dig! Du kan naturligvis også deltage i Annes Tips & Trick kursus, hvis der er plads (først og fremmest skal der jo være plads til evt. interesserede BOM-deltagere).

Hvis du ønsker at tilmelde dig denne BOM, så send en mail til helene@helenejuul.dk med Circle of Sisters BOM i emnefeltet. Husk at skrive fulde navn og adresse til mig!


søndag den 15. januar 2017

3 Generations of Scraps - NY BOM fra Helene Juul Design

Det er januar - og Traditionen tro skyder vi derfor en ny BOM igang i butikken ... og denne gang har du faktisk hele 3 forskellige muligheder for valg af stof. Det er ikke for at være blaseret, at jeg har givet min BOM dette engelske navn ... men det lød altså lidt bedre end "3 generationer af rester" ;-)

Ideen bag dette års BOM er på én og samme tid enkelthed og diversitet (et fint ord som ifølge ordbogen = forekomst af forskelligheder). "Scraps" er det engelske ord for "rester"... det betyder IKKE at I får rester, men at udtrykket i BOM'en er "reste-agtigt" i den forstand, at den indeholder mange farver & stoffer ... præcis som mange andre af mine BOMs før denne. Vær opmærksom på, at jeg KAN løbe tør for enkelte stoffer, men så finder jeg naturligvis et lige så flot stof til at erstatte det! Det KAN derfor indtræffe, at abonnenters pakker er forskellige. Som udgangspunkt satser jeg på at have nok til alle interesserede :-)

Efter flere år med store og komplicerede BOMs som f.eks. "Mrs. Billings", "Robins Nest" og "Stonefields" fik jeg lyst til at lave en BOM, som bestod af en simpelt blok, men med en mulighed i farver og stil, som gav en variation i udtryk - og som ville tiltale mange forskellige idet jeg har kunder til BÅDE det traditionelle og det moderne.

Mit valg af ENKEL blok er faldet på en klassisk 8-pointed stjerne, men i stedet for at sy den af romber, syes den af trekanter (Half Square Triangles/HST), hvilket gør det muligt også nemt at sy den på maskine.

Der følger vejledning med på BÅDE håndsyning og maskinsyning - så du selv kan vælge.


Præsentation af "familien"

Der er 3 generationer i denne BOM-familie; "oldemor", "bedstemor" og "barnebarn". Du skal vælge HVILKET af "familiemedlemmerne" du ønsker, at abonnere på ... og måske har du lyst til at sy mere end én, da prisen er meget rimelig ;-)

Oldemor - 1800-tals reproduktionsstoffer
syet i hånden over pap af Helene, foto af abmmodel


"Oldemor" er den mest "scrappy" af de 3 generationer. Hun stammer fra en tid, hvor man var nøjsom og brugte, hvad man havde .... men samtidig satte en ære i, at få meget ud af lidt. Hver en lille stofrest kunne og skulle bruges og det kom der ofte spændende quilts ud af.

"Oldemor" versionen af denne BOM har shirtings baggrunde (forskellige) i alle 12 blokke og HVERT af hendes stjerneben har sin egen farve/stykke stof, altså 8 forskellige 1800-tals stoffer, der passer sammen, men stjernerne vil hver især være meget forskellige, som de 2 I kan se på billedet herover. 

"Oldemor" har 12" ( ca. 30 cm) blokke som skal monteres "på spids" med "tomme blokke" og settings-trekanter i flot (stormønstret) stof (dette følger med til prisen) samt en kant (som må købes separat).

Uden kant er størrelsen på "Oldemor" 51” x 68” (ca. 129 x 172 cm)

Pris:
1.-12. pk, pr. stk Dkk 99,- + evt. porto
Til denne pris får du: 15 cm/fuld bredde shirtingstof til baggrund + 8 x 15 cm af hver 8 forskellige 1800-tals stoffer; nok til 1 stjerne
I pk. 12 får du desuden 2 meter stof til montering af dine blokke. Der vil være mulighed for at vælge imellem forskellige

Ialt Dkk 1188,- + evt. porto for hele tæppet


Bedstemor - 1930er reproduktionsstoffer
syet på maskine af Maria Harrits, foto af abmmodel


"Bedstemor" er "Oldemors" datter. Hun er fra en tid, hvor krisen kradsede. Wall Street var krakket i 1929, og verden var blevet kastet ud i en global krise. Pengene var små blandt folk (især i landdistrikterne) og som altid i krisetider havde man brug for farver til at indgyde håb og optimisme. Foderstofs fabrikanterne fandt ud af, at de (stof-)poser de brugte til dyrefoder og til mel og gryn mm, blev brugt af opfindsomme landbokvinder til at sy quilts af ... og så gik der for alvor sport i, at kunne tilbyde de fineste designs, så det var deres foder, der blev valgt.

"Bedstemor" versionen af denne BOM er knapt så scrappy som "oldemor"; hun består af 4 forskellige 1930er reproduktioner i 2 forskellige farver, som passer sammen. Der er f.eks. stjerner, der er blå/gule, røde/grønne, orange/violette mm.

"Bedstemor" har en råhvid ensfarvet kona cotton i bunden, hvilket er "historisk" korrekt, men som samtidig giver "Bedstemor" et frisk og nutid - næsten moderne - udseende.

"Bedstemor" har 12" (ca. 30 cm) stjerner, der skal monteres med stolper og hjørnesten imellem. Du får kona cotton nok med til at lave stolper af også, men hvis du ønsker en kant, skal det købes separat.

Uden kant er størrelsen på "Bedstemor" 48”x63” ( ca. 122 x 160 cm)

Pris:
1. pk Dkk 248,- + evt. porto: Du får 2 meter kona cotton + 30 cm stof (nok til 1 stk stjerne)
2.-12. pr. pk Dkk 50,- + evt. porto (Du får 30 cms stof = nok til 1 stjerne)

Ialt Dkk 798,- + evt. porto


Barnebarn - hotte moderne stoffer
syet på maskine af Maria Harrits, foto af Maria

"Barnebarnet" er en ung pige - og helt sin egen og alligevel tydelig udsprunget fra sin mere traditionelle familie. Hun har større blokke; 16" da hun ikke skal monteres med hverken stolper eller kant ....for sådan er de unge "nu til dags ;-)

Hun har Essex Linen (halv hør/bomuld) i bunden. Her kan du vælge imellem farverne "Charcoal" som er brugt på blokkene vist herover - og "black", som du kan se herunder. "Black" har hvide nister/tråde og virker derfor paradoksalt nok lysere.


Stofferne til selve stjernen er MODERNE; hovedsagelig de meget hippe designs fra Cotton & Steel i fine farver, "krydret" med et par fede sort/hvide prints fra bl.a. Carolyn Friedlander og Victoria Findlay Wolfe. Hver stjerne består "kun" af 2 forskellige stoffer, der passer sammen. 

Det er Maria, der syr denne version for butikken og herunder ser du hendes "arbejdspapir", hvilket giver dig et indtryk af det færdige resultat.



Færdig størrelse på "Barnebarn" er 65”x 81” ( ca. 165 x 205 cm) og med mindre du ØNSKER at gøre den større har du ikke brug for mere stof - bortset fra bagsidestof!


Pris:
1. pakke Dkk 590,- + evt. porto: Du får 3 meter Essex Linen og stof til 1. stjerne (30 cm)
2.-12. pakke Dkk 55,- pr. pakke + evt. porto (du får stof 30 cm stof, nok til 1 stjerne)

Ialt Dkk 1195,- + porto

Er du interesseret i at abonnere på denne BOM så send en mail til helene@helenejuul.dk og skriv om du vil abonnere på "oldemor", "bedstemor" eller "barnebarn". Vi starter op i slutningen af januar måned.

BEMÆRK: DER TAGES FORBEHOLD FOR EVT. TRYK-/SKRIVEFEJL!